Røgkontrolspjæld certificeret i henhold til EN 12101-8
Røgkontrolspjæld kan være lukkede eller åbne under en brandpåvirkning og kan derfor anvendes for at sikre bortledning af røg under brand, og hvor der er krævet røgudluftning under og efter en brand.
Røgkontrolspjæld vil normalt være forsynet med en spjældmotor uden spring-return-funktion og uden brandtermostat.
Dette sikrer, at spjældets position fastholdes under et brandforløb og udelukkende styres via brandsikringsautomatikken og dennes detektering.
Vacumex tilbyder tre hovedtyper af røgkontrolspjæld:
- SCDLM-MA Rektangulært – multizone-installation – til indbygning – op til 1200 x 2030 mm
- SCDLS-MA Rektangulært – enkeltzone-installation – til kanaler – op til 1200 x 1200 mm
- SCDRS-MA Cirkulært – enkeltzone-installation – til kanaler – fra ø100 til ø630mm
Røgkontrolspjæld (RKS) kan erstatte brandspjæld (BRS) og røgspjæld (RS) og anvendes i systemer, hvor der efter brand, er krav om røgudluftning. Aktivering af RKS ved brand skal her sikres via særskilt røgdetektor eller brandtermostat, da RKS jo ikke har indbygget brandtermostat.
Vacumex røgkontrolspjæld fås i enten 24 Volt (standard) eller 230V versioner og er alle testet i henhold til EN 1366-10 & certificeret iht. EN-121018.